Resultater hingstekåring 2022 – Billund

Kat. 2. Bryggergårdens Jack Daniels Dagens bedste hingst

Farvebedømmelse: God ensfarvet grundfarve i rødguld, kridhvid man, få sorte og røde hår i halen. Hvid plet under maven. Hvide aftegn opad indvendig på begge bagben. Fantastisk flot guldskær.

Karakter 8

Ædel og vellinieret hingst af særdeles god type. Passende dybde og middel bredde. Udtryksfuldt hoved. Passende lang, velformet og velrejst hals. Middellang og skrå skulder. Velmarkeret manke. Muskuløs overlinje. Velformet kryds. Lemmerne passende føre med god kodelængde. Bevægelsen middel, noget spændt i skridt, snæver for. Taktfast, men mere frihed for ønskes i trav. Velafbalanceret, men mere brug af ryg ønskes i galop. Udtryksfuld, tiltalende hingst.

9-9-8-8-8-8    6-7,5-7 Helhed 8

Avlsgodkendelse 2022-23, skal møde til materialprøve 2023 (Bedste hingst)

Kat 1. Lundsgaards Witano

Farvebedømmelse: God ensfarvet grundfarve i rødguld, dog med hvide dækhår, hvid man og hale. Hvide aftegn opad indvendig på begge bagben. Lidt guldskær.

Karakter 7

Unghingst af ret god type, mere hingstepræg kunne ønskes. Passende dybde og bredde. Almindeligt hoved. Middellang, velansat hals. Passende lang, men lidt stejl skulder. Velmarkeret manke. Ret god, men lidt muskelfattig overlinje. Velformet kryds. Lemmerne passende føre, fransk for, flade forhove. Bevægelsen ret god, snæver og mere energi ønskes i skridt. Taktfast og ret fremgribende i trav. Rummelig i galop. Unghingst med passende store rammer, men knap udfyldt på dagen.
Løsspringning: Teknik: 8 – Kapacitet: 8,5
Takserer godt, springer med godt overblik

7-7-7-76-7,5      7-7-7,5 helhed 7,5

Avlsgodkendelse i 2022.

Øvrige hingste opnåede ikke avlsgodkendelse.

Kat 4. Maximus Everglow – Bedste farve

Farvebedømmelse: Rigtig god ensfarvet gul grundfarve, lidt blommet. Hvid man og hale. Rigtig godt guldskær.

Karakter 9

Bedste mønstre blev Lisbeth Andersen

Tak for en dejlig dag – tak til alle hjælperne uden dem ingen kåring. Tak til Dansk Oldenborg Avl for at i igen ville have os med.

Tak til sponsor T-Horse for de fine gaver.